Generelle spørgsmål
Eksempler på dyr omfattet af CITES
Aber, bjørne, elefanter, hvaler, oddere, krokodiller, landskildpadder, kamæleoner, kvælerslanger, papegøjer, paradisfugle, rovfugle, fugleedderkopper, koraller, kæmpekonkylier
Eksempler på planter omfattet af CITES
Orkideer, kaktus, hoodia (en sukkulent plante, som ligner kaktus og anvendes som slankemiddel), koglepalmer
Er du i tvivl kan du få hjælp ved at skrive til cites@sgav.dk eller ringe på 33 95 80 06 (telefontid kl. 9-12 mandag, onsdag og fredag).
Bilagene er et udtryk for, hvor truet en art er af handel, og hvilke restriktioner og krav til tilladelser der er i forbindelse med køb og salg samt ved import og eksport.
Bilag A omfatter arter, som er stærkt truede af udryddelse og svarer stort set til CITES liste I. Bilag A omfatter også arter, som EU betragter som kandidater til en oplistning til CITES liste I, men som endnu er på CITES liste II, III eller ikke-CITES samt arter, som er beskyttet af anden EU-lovgivning (f.eks. habitat - og fuglebeskyttelsesdirektiv ). Import og eksport til og fra EU samt handel indenfor EU med arter omfattet af bilag A er som udgangspunkt forbudt, men kan under visse omstændigheder tillades.
Bilag B omfatter arter, som ikke på nuværende tidspunkt er truede af udryddelse, men hvor det vurderes, at international handel bør overvåges og reguleres for at sikre en bæredygtig udnyttelse. Bilag B svarer stort set til CITES liste II. Derudover omfatter bilag B visse arter som lokalt er truede af handel, samt enkelte arter der vurderes at udgøre en økologisk trussel mod naturligt hjemmehørende arter i EU. Handel er tilladt, hvis den foregår på en bæredygtig måde og er fulgt af fornøden dokumentation herfor.
Bilag C omfatter arter, som lokalt er truede af handel, og hvor oprindelseslandene ønsker international kontrol for at forhindre ulovlig handel. Bilag C svarer stort set til CITES liste III.
Bilag D omfatter arter, der ikke er omfattet af CITES, men hvor EU ønsker at overvåge importmængderne nærmere. Bilag D omfatter endvidere enkelte arter opført på CITES liste III, hvor EU-landene har indgivet en reservation.
Læs om hvilke tilladelser der kræves til køb og salg samt import og (re)eksport af arter på de enkelte bilag.
Nej, reglerne gælder også for dele og produkter af omfattede dyr og planter, eksempelvis æg, fjer, stødtænder, tænder, skind, hår, skaller, frø, træ, blod, sæd, og væv. Dette betyder eksempelvis, at urremme udført i krokodille- eller slangeskind, samt andre modeobjekter er omfattet ligesom elfenben og udskæringer i næsehorn. Mange antikviteter indeholder elfenben og skildpaddeskjold fra havskildpadde, og er derved også omfattet. Traditionel medicin som indeholder ekstrakter fra truede dyr eller/og planter, er også omfattet. Musikinstrumenter kan også være omfattet, da eksempelvis tangenterne på mange klaver er lavet af elfenben.
Er du i tvivl skal du kontakte CITES-kontoret.
EU inkluderer de følgende 27 medlemsstater:
Belgien
Bulgarien
Cypern
Danmark (ekskl. Færøerne og Grønland)
Estland
Finland
Frankrig (inkl. Fransk Guyana, Guadeloupe, Martinique og Réunion)
Grækenland
Holland
Irland
Italien
Kroatien
Letland
Litauen
Luxemburg
Malta
Polen
Portugal (inkl. Azorerne og Madeira)
Rumænien
Slovakiet
Slovenien
Spanien (inkl. Balearerne, De Kanariske Øer, Ceuta og Melilla)
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Bemærk at Grønland, Færøerne, Norge, Schweiz og Storbritannien ikke er med i EU, og at transport af dyr og planter eller dele og produkter heraf omfattet af CITES mellem disse lande og lande i EU, kræver CITES-tilladelser, da det vil blive betragtet som import eller (re)eksport.
Ja, EU har i nogle tilfælde strengere kontrol end dem, som er krævet under den internationale CITES konvention. Herudover bruger EU andre termer, eksempelvis er arter listet i bilag A, B, C og D i stedet for på listerne I, II og III som er tilfældet under konventionen. De strengere regler indført af EU kan føre til at den vejledning du bliver givet i lande uden for EU, ikke altid er gældende ved transport til EU, hvorved du kan ende med at overtræde reglerne. Hvis du får råd fra en myndighed i et land uden for EU, er det derfor vigtigt at du forhører dig hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø inden du foretager dig noget.
Derudover træffer EU medlemslandene jævnligt beslutninger om indførselsforbud i EU af visse dyre- og plantearter.
Hvis du transporterer en enhed omfattet af CITES til eller fra EU uden de korrekte CITES-tilladelser, er det stort set umuligt at opnå en såkaldt ”retrospektiv” tilladelse efterfølgende. Din enhed vil blive konfiskeret i tolden, derudover risikerer du at få en bøde. Derfor skal du altid henvende dig til CITES-kontoret for at høre, hvilke tilladelser er krævet og husk at gøre det i god tid, så din ansøgning kan blive behandlet inden transporten. Husk på at der ofte kan være en meget lang sagsbehandlingstid i nogle lande.
Hvis du køber eller sælger en enhed inden for EU (omfattet af bilag A) uden certifikat, risikerer du, at enheden bliver konfiskeret og du bliver politianmeldt.
Hvis du ansøger om et certifikat, og får afslag, er der almindeligvis ingen yderligere konsekvenser.
Først skal du finde ud af, om det du ønsker at købe, er omfattet af CITES. Hvis det er omfattet, skal du være omhyggelig med at undersøge, hvor sælger er lokaliseret, dette er ikke altid åbenlyst på internetsider.
- Hvis sælger er lokaliseret uden for EU, er der formentlig behov for både en CITES-eksport- og importtilladelse.
- Hvis sælger er lokaliseret inden for EU, og arten er omfattet af bilag A, skal du undersøge, om han/hun har et certifikat, der tillader salg.
- Hvis sælger er lokaliseret inden for EU, og arten er omfattet af bilag B, skal sælger kunne dokumentere den lovlige oprindelse.
Er du i tvivl skal du kontakte CITES-kontoret.
Ulovlig handel med truede arter er en alvorlig forbrydelse, og hvis du mistænker en person for at sælge bilag A enheder uden et gyldigt certifikat, skal du kontakte din lokale politistation eller CITES-kontoret på cites@sgav.dk
Handel med truede arter - Hvad må jeg tage med hjem?
Alle arter af havskildpadder er omfattet af liste I og bilag A i Washingtonkonventionen (de særligt truede arter). Dette betyder, at blandt andet at køb og salg er ulovligt, med mindre der foreligger en dispensation i form af et certifikat udstedt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Leopard er omfattet af liste I og bilag A i Washingtonkonventionen (de særligt truede arter). Dette betyder, at blandt andet at køb og salg er ulovligt, med mindre der foreligger en dispensation i form af et certifikat udstedt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Såfremt det kan dokumenteres, at kåben er fra før 1977, vil man normalt få tilladelse til salg, men kun hvis der er tale om salg mellem privatpersoner.
Der er umiddelbart to lovgivninger, du skal være opmærksom på. Den ene er Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om forbud mod hold af særlige dyr, som forbyder hold af visse slanger. Fødevarestyrelsen administrerer denne bekendtgørelse. Den kan findes på www.retsinformation.dk.
Den anden lovgivning er CITES (Washington-konventionen), som er en international aftale, der regulerer handlen med truede dyr og planter. Visse slangearter er omfattet af CITES. Det gælder fx alle kvælerslanger. Man skal ikke have tilladelse til at holde slangerne. Men slanger, der er omfattet af bilag A kan man kun købe og sælge eller anvende kommercielt, hvis man har en særlig tilladelse i form af et certifikat. Hvis slangerne er omfattet af bilag B, kan man handle med dem uden certifikat. Dog skal man kunne dokumentere, at de er af lovlig oprindelse, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø beder om det.
Se, hvilke arter der er omfattet af CITES
Slanger. Foto: Colourbox
Riopalisander betragtes som en af de fineste træsorter, og har derfor været meget anvendt i bl.a. møbelproduktionen. Arten er i dag stærkt truet og er derfor omfattet af CITES.
Riopalisander er på CITES’ liste I og EU’s bilag A, som er den strengeste beskyttelse, en art kan underlægges indenfor CITES-lovgivningen. Det betyder, at genstande såsom møbler og musikinstrumenter fremstillet af riopalisander kun må sælges, hvis der følger et gyldigt CITES-certifikat med enheden.
Du kan få et certifikat til din genstand af riopalisander, hvis genstanden er fremstillet før riopalisander blev optaget på liste I/bilag A, dvs. før 1992.
Hvis du ønsker et certifikat på din genstand af riopalisander, kan du ansøge om dette hos Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Vær opmærksom på, at køb og salg af enheder af riopalisander uden et certifikat er forbudt. Dette gælder også opbevaring med henblik på salg, udbud til salg herunder via internettet, auktion, transport med henblik på salg og tilbud om køb. Udstilling i kommercielt øjemed er også forbudt. Genstande af riopalisander må altså ikke sælges eller annonceres til salg eller på anden vis anvendes i kommercielle øjemed, før du har erhvervet et CITES-certifikat.
Hvis du har flere effekter og de skal sælges hver for sig, skal du ansøge om et certifikat til hver.
Du skal vedlægge billede/billeder af møblet/møblerne i en god kvalitet, når du indsender ansøgningen. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sætter dem på de(t) endelige certifikat(er), så genstandene kan identificeres. Medsend to kopier af billederne, hvis du sender ansøgning pr. papirpost.
Vær opmærksom på, at der findes andre former for palisander, og at der ikke kræves certifikat ved salg af disse. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan ikke bistå med identifikation.
Ind- og udførsel til og fra EU
Ved ind- og udførsel til og fra EU af genstande fremstillet af riopalisander, skal der forud søges om CITES import- eller (re)eksporttilladelse. Bemærk at bl.a. Norge, Schweiz, Grønland og Færøerne ikke er med i EU.
Arv, foræring og besiddelse af riopalisandermøbler
Der kræves ikke certifikat i forbindelse med arv af møbler eller andre genstande af riopalisander. Du skal derfor ikke henvende dig til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ved arv. Det samme gælder, hvis du får det forærende eller allerede er i besiddelse af møbler eller andre genstande fremstillet af riopalisander.
Før 1947?
Hvis det kan dokumenteres at møblet/genstanden er fremstillet før 1947, skal der ikke søges om certifikat, og de kan frit sælges inden for EU. Reglerne for indførsel og udførsel til og fra EU er stadig gældende. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan ikke hjælpe med at afgøre, om en genstand er fra før 1947.
Alle landskildpadder er omfattet af CITES.
Arter omfattet af bilag A (Græsk, bredrandet og maurisk landskildpadde, stråleskildpadde m.fl.) må kun handles, hvis de er fulgt af et certifikat der tillader videresalg.
Er der tale om en art omfattet af bilag B, eksempelvis russisk landskildpadde, kan dyret købes uden certifikat, så længe den er af lovlig oprindelse. Det er altid en god idé at få en kvittering i forbindelse med handlen, så du senere kan dokumentere dit køb.
Figurer i kaskelottand hjemtaget som en del af personligt bohave, må ikke videresælges.
Du kan indenfor EU frit handle forarbejdede effekter omfattet af CITES, hvis du kan godtgøre at forarbejdningen er sket før 3. marts 1947. Det gælder dog ikke elfenben fra elefant hvortil der altid kræves certifikat. Hvis effekterne ikke er forarbejdede (f.eks. rå tænder) og omfattet af bilag A eksempelvis fra kaskelot, kræver salg og annoncering til salg altid en forudgående tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Hvis figurerne/genstandene er fra efter 1947 skal der også indhentes forudgående tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Nej, elfenben og andre effekter omfattet af bilag A i privat eje skal ikke registreres.
Det er i udgangspunktet forbudt at sælge elfenben, eller på anden måde anvende det i en kommerciel sammenhæng (pr. 19. januar 2022). Dog kan man få opnå certifikat til salg, hvis der er tale om effekter af elfenben som er forarbejdet før 3. marts 1947 og musikinstrumenter, indeholdende elfenben, som er fremstillet før 1975, og som er i aktiv anvendelse.
I EU må man frit handle forarbejdede effekter, som er omfattet af CITES, hvis man kan bevise, at de er forarbejdet før 3. marts 1947. Hvis effekterne er uforarbejdede (eksempelvis rå tænder fra hvaler, elefanter og andre dyr) eller fremstillet efter 1947 og omfattet af bilag A, så kræver det en tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – også indenfor EU.
Om det er kunst eller ej gør ingen forskel. Hvis arterne, som kunsten er lavet af, er omfattet af CITES, så gælder reglerne uanset.
Ja, for CITES-reglerne gælder ikke sten eller fossiler af uddøde arter. CITES beskytter nulevende vilde planter og dyr gennem kontrol og regulering af handel med dem.
Kæmpemuslinger og -konkylier og stenkoraller er noget, I vil kunne finde på mange strande rundt om i verden. Alle tre er omfattet af CITES, og I skal derfor have en CITES-eksporttilladelse fra de lokale CITES-myndigheder, for lovligt at kunne tage dem med hjem.
Der er dog nogle undtagelser ved mindre mængder, som kan hjemtages uden tilladelser. I kan tage skaller fra i alt tre kæmpemuslinger (Tridacnidae spp.), dog højst 3 kg samlet med pr. person. I kan hjemtage tre skaller af kæmpekonkylie (Strombus gigas) pr. person.
Bemærk dog at nogle lande har strenge regler omkring udførsel af arter omfattet af CITES, så forhør jer hos de lokale myndigheder.
Videresalg, udbud til salg og udstilling af hjemtagede personlige souvenirs er ikke tilladt.
De skaller man finder på strande i Florida er med stor sandsynlighed ikke omfattet af CITES, så dem må man i udgangspunktet gerne tage med hjem. Forhør dig hos de lokale CITES myndigheder hvis du er i tvivl.
De såkaldte kæmpemuslinger fra Thailand er omfattet af CITES, og derfor skal man have en CITES-eksporttilladelse fra de thailandske myndigheder for at tage disse muslingeskaller med hjem. Det er dog tilladt uden CITES tilladelse at tage skaller fra i alt tre kæmpemuslinger (Tridacnidae spp.), dog højst 3 kg samlet med pr. person.
Alle stenkoraller er omfattet af CITES, og derfor kræver det en CITES-eksporttilladelse fra de thailandske myndigheder, hvis man vil have koraller med hjem til Danmark.
Stenkoraller og sortkoraller må kun tages med hjem, hvis man har en særlig CITES-eksporttilladelse fra de filippinske myndigheder. Det gælder også koraller, man finder på stranden.
Hver person må tage op til fire døde forarbejdede enheder af krokodiller (Crocodylia spp) med hjem som personlig bagage. Videresalg eller anden kommerciel udnyttelse er ulovlig.
Tasker lavet af skin fra firben er typisk lavet af varaner, og alle varaner er omfattet af CITES-lovgivningen. Derfor er en eksporttilladelse fra myndighederne i eksportlandet nødvendig. Tilladelsen skal fremvises hos toldmyndighederne i Danmark ved import.
Det kommer an på, hvilken zebraart, der er tale om. Den almindelige zebra (Equus burchelli) er ikke omfattet af CITES og kan frit hjembringes. Alle andre zebraarter er omfattet af CITES.
Ja, det må man gerne. Forklaringen er, at Tenerife i CITES-sammenhæng er del af EU, og der er ingen grænser eller grænsekontrol mellem EU-landene. Hvis korallerne er bragt ulovligt til Tenerife, så er det ulovligt for butikken at sælge dem. Det er en sag for de spanske myndigheder.
Det er i udgangspunktet forbudt at sælge elfenben, eller på anden måde anvende det i en kommerciel sammenhæng (pr. 19. januar 2022). Dog kan man få opnå certifikat til salg, hvis der er tale om effekter af elfenben som er forarbejdet før 3. marts 1947 og musikinstrumenter, indeholdende elfenben, som er fremstillet før 1975, og som er i aktiv anvendelse. Ansøgning om certifikat skal ske via Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs ansøgningsportal.
Rensdyr er ikke på EU’s eller CITES’ lister over truede arter, men der kan være andre regler, som administreres af Fødevarestyrelsen.
Moskusokse er ikke på EU’s eller CITES’ lister over truede arter, men der kan være andre regler, som administreres af Fødevarestyrelsen.
Hvis hvalrostænderne eller hvalroskraniet er importeret til Danmark før 1985, så er de lovligt importeret og må handles frit i hele EU uden videre. Hvis hvalrostænderne eller kraniet er importeret senere, må de kun handles, hvis de er lovligt indført og der foreligger en erklæring fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Hvalroskranier og -tænder indført efter 2006 må ikke videresælges.
Ja, men det kræver en tilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, fordi kaskelotter er omfattet af CITES bilag A.
Forskellen mellem rødlistede og fredede arter er, at de rødlistede arter er arter, der er i større eller mindre risiko for at forsvinde fra landet bedømt efter nogle internationale regler. Fredede arter er arter, der er beskyttet efter artsbeskyttelsesbekendtgørelsen efter naturbeskyttelsesloven, og det er eksempelvis alle padder og krybdyr og udvalgte plante- og dyrearter, der typisk er eller har været genstand for en eller anden form for indsamling. De kan også være fredede efter jagt- og vildtforvaltningsloven. I Danmark er alle arter af fugle og pattedyr fredede med mindre, der er fastsat jagttid på dem – det vil sige, at man kan jage dem på forskellige tider af året. Disse arter er ikke i fare for at blive udryddet. Arter er altså rødlistede eller fredede på helt forskellig baggrund. Fredning er et værktøj til at beskytte rødlistede arter, men fredning bruges altså også til at beskytte almindelige fugle- og pattedyrarter som for eksempel den almindelige skrubtudse og lille vandsalamander, så fredede arter behøver derfor ikke at være rødlistede. En art kan desuden være rødlistet uden at være fredet. Det gælder for eksempel en række arter af dagsommerfugle. Man kan ikke direkte sige, at både rødlistede og fredede arter er blevet udpeget, fordi de er truede. ”Truet” bruges i mange forskellige sammenhænge og kan defineres vidt forskelligt. Som nævnt ovenfor er der to helt forskellige sæt af kriterier til kategorisering af rødlistede arter og udvælgelse af fredede arter. Rødlisten er ikke en EU-opfindelse, men et globalt instrument udarbejdet af den verdensomspændende internationale naturbeskyttelsesforening IUCN. Fredning af arter findes i mange andre lande verden over.
Ja, det kan kræve tilladelse, hvis det er en slangeart omfattet af CITES. Alle arter af kvælerslanger (som oftest bruges til beklædningsdele såsom sko) og én sydamerikansk art af klapperslanger (Crotalus durissus) er omfattet af CITES.
Import til Danmark af slanger eller produkter heraf, der er omfattet af CITES, kræver at der forud for importen er udstedt en CITES-importtilladelse. Ansøgning skal ske til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i god tid for importen skal finde sted. Ansøgningen skal vedlægges en kopi af en fyldestgørende CITES-eksporttilladelse fra USA.
Den originale CITES-eksporttilladelse bør følge sendingen og skal forelægges ved grænsetoldstedet sammen med den originale CITES-importtilladelse.
Det er tilladt at hjemtage tasker af strudseskind fra det sydlige Afrika.
Struds, med det videnskabelige navn Struthio camelus, er ganske vist omfattet af CITES, hvor den er omfattet af liste I samt bilag A. Det gælder imidlertid kun for populationerne af struds i Algeriet, Burkina Faso, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Mali, Mauretanien, Marokko, Niger, Nigeria, Senegal og Sudan.
Øvrige strudsepopulationer, herunder den i det sydlige Afrika er ikke omfattet af CITES og kræver ikke CITES-tilladelser at hjemtage.
Fra Botswana, Namibia, Sydafrika og Zimbabwe må man gerne hjemtage armbånd af elefanthår, men kun hvis man har en original, gyldig CITES-eksporttilladelse fra eksportlandet. Tilladelsen skal forelægges for tolderne i forbindelse med ud- og indførsel. Elefantpopulationen i disse fire lande er omfattet af CITES liste II og bilag B.
For så vidt angår elfenben, er det kun tilladt at hjemtage elfenben fra Namibia i form af Ekipas og fra Zimbabwe i form af udskæringer, og kun hvis man har en original, gyldig CITES-eksporttilladelse fra eksportlandet.
Videresalg, udbud til salg og udstilling af hjemtagede personlige souvenirs er ikke tilladt.
Hoodia (Hoodia spp.) er en sukkulent, som minder meget om en kaktus. Den er omfattet af CITES liste II/bilag B. Inden for EU kan du købe produkter som indeholder hoodia uden CITES-tilladelser, så længe oprindelsen er lovlig, dvs. at sælger har importeret produkterne lovligt.
Der er mange steder på internettet, hvor man kan købe eksempelvis piller, kosttilskud, chokolade og andre ting, der indeholder hoodia. Oftest sælges disse produkter fra firmaer uden for EU. Ønsker du at importere produkter som indeholder hoodia, kræver det at der forud for importen, er udstedt en CITES-importtilladelse. Ansøgning skal ske til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i god tid før importen skal finde sted. Ansøgningen skal vedlægges en kopi af en fyldestgørende CITES-eksporttilladelse fra eksportlandet.
Den originale CITES-eksporttilladelse bør følge sendingen og skal forelægges ved grænsetoldstedet sammen med den originale CITES-importtilladelse.
Er der tale om et produkt der er mærket med følgende tekst tilpasset eksportlandet, er der imidlertid ikke behov for CITES eksport eller importtilladelser: "Produced from _Hoodia_ spp. material obtained through controlled harvesting and production in collaboration with the CITES Management Authorities of Botswana/Namibia/South Africa under agreement no. BW/NA/ZA xxxxxxx".
Bemærk at der kan være andre regler der skal tages højde for ved indførsel af kosttilskud og lignende.
Hvis du er på rejse uden for EU, og ønsker at hjembringe caviar i din personlige bagage til personligt forbrug, er det tilladt at medtage en mængde på højst 125 gram kaviar pr. person fra størarter (Acipenseriformes spp.) i individuelt mærkede beholdere.
Mærkningen er i form af en label med en bogstav og talkode. Koden er udtryk for følgende:
Art / Oprindelse / Land / Årstal / Produktionssted / Produktionsnummer
Et eksempel ses her: HUS/W/RU/2000/5869/2121
Hvis du køber caviar herhjemme eller i andre EU lande, skal beholderne ligeledes være mærket som nævnt ovenfor. Hvis beholderne ikke har den pågældende mærkning, er der tale om ulovlig caviar.
Ønsker du at sende caviar hjem fra lande uden for EU, eller køber du noget på internettet, som du ønsker at få tilsendt, kræver det at der forud for importen, er udstedt en CITES-importtilladelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Ansøgning skal ske til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i god tid før importen skal finde sted. Ansøgningen skal vedlægges en kopi af en fyldestgørende CITES-eksporttilladelse fra eksportlandet.
Den originale CITES-eksporttilladelse bør følge sendingen og skal forelægges ved grænsetoldstedet sammen med den originale CITES-importtilladelse.
En række russiske og ukrainske hjemmesider tilbyder caviar, og oplyser typisk, at det ikke kræver CITES tilladelser at få det tilsendt. Det er ikke korrekt. Caviar, der importeres uden CITES tilladelser og uden den korrekte mærkning, bliver konfiskeret.
Ja, det er tilladt at hjemtage op til fire forarbejdede enheder af krokodille (Crocodylia spp) pr. person, uden brug af tilladelser, så længe at enhederne hjemtages i din personlige bagage.
Bemærk at det ikke er tilladt at sende produkter af krokodille hjem, uden at der foreligger en eksporttilladelse fra eksportlandet og en dansk importtilladelse.
Ofte får man ved køb af krokodilleprodukter i Australien udleveret en CITES-eksporttilladelse, denne er ikke gyldig til brug ved hjemsendelse.
Det kommer an på, hvilken art af zebra der er tale om.
Almindelig/Burchells zebra (Equus quagga, tidligere burchellii), som også er den mest udbredte, er ikke omfattet af CITES, og der kræves derfor ikke tilladelse i henhold til CITES for at hjembringe skind fra denne zebra.
Alle andre zebraer er omfattet af CITES og det kræver CITES tilladelse at hjembringe.
Hartmanns bjergzebra (Equus zebra hartmannae) og bjergzebra (Equus zebra zebra) er omfattet af CITES liste II/bilag B og kan kun lovligt hjembringes som personlig effekt, hvis man er i besiddelse af en CITES eksporttilladelse fra eksportlandet.
Øvrige zebraer tilhører CITES kategorien stærkt truede (liste I/bilag A) og skind fra disse må ikke hjembringes.
Kontakt
For yderligere oplysninger, kontakt Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs CITES-team på 33 95 80 06 (telefontid kl. 9-12 mandag, onsdag og fredag) eller skriv til CITES-teamet på cites@sgav.dk