Invasive arter er dyr og planter, der af mennesker spredes til områder, som de ikke selv ville kunne sprede sig til, og som har en negativ effekt på den oprindelige biodiversitet
Når arter flyttes udenfor deres naturlige udbredelsesområde
Alle vildtlevende plante- og dyrearter forekommer kun naturligt inden for et bestemt, afgrænset geografisk område. Man taler om, at arterne er naturligt hjemmehørende i et bestemt område.
Mennesket har igennem historien flyttet rundt på både planter og dyr på tværs af de geografiske barrierer, som naturligt har begrænset deres udbredelse. Mennesker har ligeledes nedbrudt fysiske barrierer, som ellers begrænsede arternes spredning.
Ikke-hjemmehørende arter
Arter der ikke er naturligt er hjemmehørende i Danmark, kaldes også ofte introducerede, eksotiske eller fremmede arter. En art er enten hjemmehørende eller ikke-hjemmehørende, den kan ikke være begge dele samtidig. Arters udbredelse er dynamisk, og det er derfor en konkret vurdering, om arter, der forekommer tæt på Danmark, skal betegnes som hjemmehørende arter.
Invasive arter
En lille del af de ikke-hjemmehørende arter klarer sig så godt på det sted, hvor de er introduceret, at de har en skadelig virkning på biodiversiteten og på de økosystemer, de indgår i. Disse arter kaldes ikkehjemmehørende, invasive arter eller bare invasive arter. Invasive arter er per definition introducerede, det vil sige, de er flyttet af mennesker fra deres naturlige udbredelsesområde og har en negativ påvirkning på den hjemmehørende biodiversitet.
Vaskebjørnen
Et eksempel på en invasiv art er vaskebjørnen.
Vaskebjørnen er naturligt hjemmehørende i Mellem- og Nordamerika, men er spredt til bl.a. Europa ved menneskets hjælp. Mennesket har introduceret vaskebjørnen i Europa som pels- og kæledyr. Arten har herfra bredt sig til naturen. Vaskebjørnen kan påvirke fuglelivet negativt og kan være bærer af og sprede sygdomme.
Egeprocessionsspinder
Natsværmeren egeprocessionsspinder, betragtes ikke som invasiv, men kan være problematisk i sit larvestadie, hvor den har lange mikroskopiske hvide brandhår, der indeholder proteinet thaumetopoein, der er hudirriterende og stærkt allergifremkaldende.
Egeprocessionsspinderen bruger de første tre måneder af dens livscyklus som larve, hvori den gennemgår seks forskellige larvestadier, i de sidste tre af disse larvestadier udvikler den sine brandhår. Som larve lever den i egetræer indtil juli/august, hvorefter den vandrer i rækker over jorden og graver sig ned kollektivt.
Larven har de senere år spredt sig længere nordpå fra Tyskland i forbindelse med varmere klima, og betragtes derfor som hjemmehørende. Meget få individer er blevet observeret i Danmark.
Du kan læse mere om symptomer og behandling, hvis du skulle blive ramt af brandhår.
Hvis du finder en egeprocessionsspinder bedes du indberette fundet på Arter