Afgørelse om at projektet Hashøj Kompressorstation ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har afgjort at Evida A/S ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for et projekt vedr. etablering af en ny kompressorstation nord for Herlufmagle. Projektet er beliggende i Næstved Kommune.

Projektet omfatter etablering af nye kompressorer og tilhørende kølere samt tilslutning med PE- og stålledning til kompressor. Projektet har til formål at afsætte overskydende gas fra 4 bar distributionsnettet til det sydsjællandske 19 bar fordelingsnet.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

Journal nr.: 2024 - 36493

Offentliggørelse

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 2. april 2025