400 kV-kabelanlæg mellem Revsing og Landerupgård - Indkaldelse af idéer og forslag

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for etablering af projektet "400 kV kabelanlæg mellem Revsing og Landerupgård". Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest d. 15. juni 2025.

Energinet planlægger at etablere to et nyt 400 kV jordkabel mellem de eksisterende højspændingsstationer Revsing og Landerupgård. Projektet er beliggende i Vejen Kommune og Kolding Kommune.
Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3c. Energinet, som er bygherre, har anmodet om en miljøvurdering af projektet. Energinet skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan vurdere, om der kan gives tilladelse til projektet i henhold til miljøvurderingslovens § 25.
Projektet består af flere elementer:
  • Etablering af nyt 400 kV jordkabel bestående af to kabelsystemer
  • Etablering af tilslutningsanlæg på eksisterende Revsing højspændingsstation
  • Etablering af tilslutningsanlæg på eksisterende Landerupgård højpændingsstation
Ideoplæg
Med denne idéfase igangsætter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø miljøvurderingen af projektet og giver alle med interesse i projektet mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer, kommentarer og forslag til projektet samt emner i det videre arbejde.
Styrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver projektet og dets mulige påvirkninger, samt offentlighedens muligheder for at komme med input.
Yderligere oplysninger om projektet vil løbende blive offentliggjort på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside på følgende underside.
Energinets projekthjemmeside for 400 kV kabelanlæg mellem Revsing og Landerupgård: https://energinet.dk/anlaegsprojekter/projektliste/landerupgaard-revsing/
 
Høringssvar

Vi skal have modtaget dine idéer og forslag skriftligt per e-mail eller brev senest d. 15. juni 2025.

 

Dit bidrag skal sendes til:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
sgav@mail.dk

 

Anfør venligst emnet:
"400 kV kabelanlæg mellem Revsing og Landerupgård, j.nr. 2024-31813"

 

Herudover bedes du/I anføre navn og adresse i høringssvaret.

 

Alternativt kan bidraget sendes som brevpost til:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C

Offentliggørelse

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandling, og at indkomne idéer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i styrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne svar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.