Ørslev Under Skoven højspændingsstation og Nyt 132 kV kabelanlæg - Indkaldelse af idéer og forslag

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opfordrer alle interesserede til at komme med idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten for etablering af projektet " Ørslev Under Skoven Højspændingsstation og Nyt 132 kV kabelanlæg ". Idéer og forslag til miljøkonsekvensrapporten skal være modtaget senest d. 29. august 2025.

Energinet planlægger at etablere en ny Ørslev Under Skoven højspændingsstation samt et

nedgravet 132 kV kabelanlæg mellem Nyrup, Ørslev Under Skoven og Ringsted højspændingsstationer. Dette medfører, at de eksisterende luftledninger mellem Nyrup og Ringsted kan nedtages, når kabelanlægget kan tages i brug
Projektet er beliggende i Ringsted Kommune og Sorø Kommune.


Projektet er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 3c. Energinet, som er bygherre, har anmodet om en miljøvurdering af projektet. Energinet skal derfor udarbejde en miljøkonsekvensrapport, inden Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan vurdere, 
om der kan gives tilladelse til projektet i henhold til miljøvurderingslovens § 25.

 

Plangrundlaget for Ørslev Under Skoven højspændingsstation er samtidigt under udarbejdelse af Plan- og Landdistriktsstyrelsen via et landsplandirektiv.

 

Projektet består af flere elementer:

 

  • Etablering af Ørslev Under Skoven højspændingsstation
  • Etablering af nyt 132 kV kabelanlæg mellem Nyrup, Ørslev Under Skoven og Ringsted højspændingsstationer.
  • Demontering af eksisterende 132 kV luftledningsanlæg mellem Nyrup og Ringsted højspændingsstationer.

 

Ideoplæg

Med denne idéfase igangsætter Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø miljøvurderingen af projektet og giver alle med interesse i projektet mulighed for at stille spørgsmål og komme med ideer, kommentarer og forslag til projektet samt emner i det videre arbejde.

 

Styrelsen har udarbejdet et idéoplæg, der beskriver projektet og dets mulige påvirkninger, samt offentlighedens muligheder for at komme med input.

 

Idéoplæg Ørslev Under Skoven Højspændingsstation Og Kabeltracé

Bygherres projektbeskrivelse

 

 

Yderligere oplysninger om projektet vil løbende blive offentliggjort på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside på følgende underside:

 

Ørslev under skoven Højspændingsstation og nyt 132 kV kabelanlæg

 

Energinets projekthjemmeside for Ørslev Under Skoven højspændingsstation og 132 kV kabelanlæg : 

https://energinet.dk/anlaegsprojekter/projektliste/landerupgaard-revsing/

 

Høringssvar

 

Vi skal have modtaget dine idéer og forslag skriftligt per e-mail eller brev senest 29. august 2025.

 

Dit bidrag skal sendes til:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
sgav@mail.dk

 

Anfør venligst emnet:
" Ørslev Under Skoven højspændingsstation og 132 kV kabelanlæg, j.nr. 2024-75113"

 

Herudover bedes du/I anføre navn og adresse i høringssvaret.

 

Alternativt kan bidraget sendes som brevpost til:
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Tolderlundsvej 5
5000 Odense C

 

Offentliggørelse

Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandling, og at indkomne idéer og forslag er omfattet af reglerne om aktindsigt. For god ordens skyld skal vi desuden oplyse, at dit navn og adresse vil kunne optræde i styrelsens afgørelse, som bl.a. offentliggøres på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs hjemmeside. Enhver, som er interesseret, kan bede om at få en kopi af indkomne svar. Derudover vil modtagne bemærkninger kunne blive forelagt ansøgeren til kommentering, hvis vi skønner, at det er nødvendigt.