Afgørelse om at opførsel af midlertidig indkvartering på Almegård kaserne ikke er omfattet af krav om miljøvurdering.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmijø har afgjort at Forsvarets Ejendomsstyrelse ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for opførsel af midlertidig indkvartering for stampersonel på Almegård kaserne. Projektet er beliggende i Bornholms Regionskommune.

Projektet omfatter opførsel af en midlertidig boligløsning for kasernens stampersonel. Anlægget består af ét byggeri med 56 boligenheder samt parkeringsarealer.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

Journal nr. : 2024-46947

Offentliggørelse

Afgørelser fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i SGAV´s sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. 

Klagevejledning

Klagevejledningen fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget seneste fire uger efter offentliggørelsen af afgørelse dvs. den 21. maj 2025. Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentliggørelse.