Afgørelse om, at etablering af 132 kV kabelforbindelse mellem Bellahøj Højspændingsstation og Lindevang Højspændingsstation ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort at Energinet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for etablering af 132 kV kabelforbindelse mellem Bellahøj Højspændingsstation og Lindevang Højspændingsstation.

Formålet med projektet er at etablerer et 132 kV højspændingskabelanlæg mellem Bellahøj Højspændingsstation (herefter BEL) og Lindevang Højspændingsstation (herefter LIN). Kabelanlægget vil på både BEL og LIN bliver forbundet til transmissionsnettet via eksisterende teknisk udstyr placeret i de to stationsbygninger. BEL og LIN er indendørs højspændings-stationer.

Det nye kabelanlæg er af typen PEX-kabel med aluminiumsledere og plast-isolering og bliver ca. 3,7 km.

Det nye kabelanlæg løber gennem to kommuner – Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

 

Afgørelsen om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

 

Journal nr.: 2021-49620

Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen.

En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 13-01-2022.