Høring: Ulvens beskyttelse bliver ændret

EU er ved at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra strengt beskyttet til beskyttet. Ændringen bliver indskrevet i en ny udgave af artsfredningsbekendtgørelsen.

Frem til den 17. juni er det muligt at komme med bemærkninger til en ny udgave af artsfredningsbekendtgørelsen, som blev sendt i høring tirsdag den 27. maj af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. 

Den væsentligste ændring i bekendtgørelsen er, at ulvens beskyttelsesniveau bliver nedjusteret fra ”strengt beskyttet” til ”beskyttet.” Det sker som følge af en EU-beslutning om at flytte ulven fra bilag IV til bilag V i habitatdirektivet. 

Styrelsen forventer, at bekendtgørelsen derefter kan træde i kraft den 1. juli 2025 under forudsætning af, at ændringerne i habitatdirektivets bilag IV og V er trådt i kraft på det tidspunkt. 

Den såkaldte ændringsbekendtgørelse indeholder også en række andre mindre justeringer. Det drejer sig primært om rettelser i forskellige artsnavne på dansk og latin og om ændring af styrelsens navn fra Miljøstyrelsen til Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.  

Høringssvar kan sendes til:

  • Johanna av Skarði Bøggild, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
  • Mail: joasb@sgav.dk
  • Emnefelt: Journalnummer 2025 – 11830

Høringssvarene, herunder afsenders navn og mailadresse, bliver offentliggjort på Høringsportalen. Hvis høringssvaret indeholder personoplysninger, vil de blive behandlet i henhold til styrelsen retningslinjer. 

Læs om retningslinjerne for personoplysninger

Se mere på Høringsportalen