De lokale treparter skal i gang med planlægge den grønne arealomlægning, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil med MARS give jer et værktøj, der gør det nemt at planlægge og følge fremdriften. MARS er værktøjet, hvor de 23 lokale treparter kan udarbejde omlægningsplaner.
Webinaret henvender sig primært til kommuner, lokale treparter og udtagningskonsulenter.
På mødet får du:
- Indsigt i hvordan MARS er opbygget
- Præsentation af hvordan man bruger MARS til arbejdet med omlægningsplanerne
- Præsentation af, hvordan man I MARS kan følge udviklingen i den grønne arealomlægning
- Overblik over fremtidige planer for udviklingen af MARS
- Tid til at stille spørgsmål
Indsend gerne dine spørgsmål før webinaret
Du har mulighed for at indsende dine spørgsmål på forhånd via det link, du modtager ved tilmelding. Du kan også stille spørgsmål undervejs i webinaret.
Sådan tilmelder du dig
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Webinaret foregår tirsdag d. 4. februar kl. 13-16
Når du tilmelder dig, skal du skrive dit navn, e-mailadresse og virksomhed. Så snart du er tilmeldt, får du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til webinaret. Hvis du ikke modtager mailen, kan du se, om mailen ligger under ’’reklame’’, ’’uønsket mail’’ eller ’’spam’’ i dit e-mailprogram.
Sådan deltager du og gode råd om teknikken
Et webinar er et online informationsmøde, hvor du live kan se oplæg fra en eller flere oplægsholdere. Du ser med via din egen computer, mobil eller tablet og kan undervejs stille spørgsmål til oplægsholderne. Det kræver ikke noget særligt program at deltage i webinaret.
Når du tilmelder dig mødet, modtager du en kvitteringsmail med et link, som giver dig adgang til information om webinaret.
Dagen før mødet vil du modtage en påmindelsesmail med det samme link.
15 minutter før mødet går i gang, vil du igen modtage en mail med et link, der giver dig adgang til webinaret. Du deltager ved at trykke på linket. Hvis du ikke kan få det til at virke, kan du prøve at kopiere linket ind i en ny browser, fx Chrome eller Firefox, og tryk enter.
Husk at tænde for lyden ved at trykke på ’unmute’ knappen, der kommer frem på din skærm. Vær opmærksom på, at du først kan høre noget, når webinaret går i gang.
Webinaret optages, hvis du er forhindret
Vi optager naturligvis også webinaret og lægger det på vores hjemmeside, så du kan se det fulde webinar, hvis du ikke kan deltage.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 33 95 80 00 eller sende en e-mail til lokale-treparter@sgav.dk.
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte vores pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.