Kort om planen
I regionalplanerne skal der inden 31.12.ultimo 2027 mindst udlægges tre procent af landet i Schleswig Holstein som prioritetsområder til vindenergi i form af planlægning mht. rotorstørrelse. Ved udlægningen af prioritetsområder for vindenergi skal der kunne installeres en ydelse på 15 Gigawatt inden 2030.
I havområdet skal der ikke udlægges nogen prioritetsområder til vindenergi.
Udbygningen af vindenergien skal især fortsættes med hensyntagen til alle relevante anliggender ifølge kapitel 4.5.1, inklusive underkapitlerne til dette.Ud over de områder, der udelukkes gennem mål, skal områder, som af retsmæssige årsager ikke må anvendes til oprettelse af vindenergianlæg (VEA), ligeledes udelukkes i forhold til udlægning af vindenergiområder.
Der er udarbejdet en miljørapport af planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.
Høringsmaterialet findes nedenfor:
- Udkast til delvis opdatering af landudviklingsplanen
- Plantekst, 2. udkast
- Miljørapport, 2. udkast
- Kort 1
- Kort 2
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til udviklingsplan med tilhørende miljøvurdering kan I sende dem til espoo@sgav dk med angivelse af journalnummer: 2024-7750 senest d. 17 juli 2025.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne