Kort om projektet:
Holland arbejder på at skabe fremtidens energisystem. Med det formål ønsker den nuværende hollandske regering at bygge fire nye atomkraftværker. Regeringen søger i øjeblikket en passende placering til de to første værker.
For at lette opførelsen af to nye atomkraftværker har regeringen iværksat en projektprocedure. Denne planlægningsprocedure følges for at beslutte, hvor de to første nye atomkraftværker skal bygges. En del af denne procedure er en miljøkonsekvensrapport (herefter: VVM-rapport). Denne VVM-rapport fokuserer på spørgsmålet: Hvis de to nye atomkraftværker bygges hvad vil konsekvenserne så være på de forskellige steder?
Der er udarbejdet en scopingrapport som beskriver, hvad miljøkonsekvensrapporten skal indeholde.
Høringsmaterialet:
Bemærkninger til scopingrapporten for projektet
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger og ønsker til indholdet af miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de planlagte forundersøgelser eller indholdet af den kommende miljøkonsekvensrapport, kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2024-6884 senest den 25. juni 2025.
Styrelsen for Grøn Arelaomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt,
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne