Espoo - Høring om udkast til miljøkonsekvensrapport for den finske havplan - Finland

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har som myndighed for Espoo-konventionen* modtaget høring om den finske havplan. Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Kort om planen

Den finske havplan 2030 trådte i kraft i december 2020. Planen består af tre separate planer, der er udarbejdet og vedtaget regionalt i tre planlægningsområder. 

Tilsammen dækker de alle Finlands kyst- og havområder. Hvert planlægningsområde er ansvarlig for at udarbejde sin egen havplan. De tre planer udarbejdes i tæt samarbejde mellem alle finske kystregionale råd. De tre områder er:

  1. Finske Bugt
  2. Skærgården og det sydlige Botniske Hav
  3. Nordlige Botniske Hav, Kvark og Botniske Hav

På grund af ændringer i det maritime driftsmiljø siden vedtagelsen af planerene er der blevet identificeret et behov for revision. Ændringerne er f.eks. fornyelse af EU-forordningerne, forøgelse af målene for havenergiproduktion, klimaproblemer, der bliver stadig vigtigere, og den voksende betydning af søtransport og maritime områder for forsyningssikkerhed og generel sikkerhed. Revisionsarbejdet finder sted mellem 2024-2027. De reviderede planer forventes vedtaget i slutningen af 2027. Sydvestfinlands regionalråd er ansvarlig for koordineringen af det finske samarbejde om maritim fysisk planlægning. Ålandsøerne er ansvarlige for at udarbejde den maritime fysiske plan for deres egen region, baseret på en beslutning fra Ålands regering. Ålandsøernes maritime fysiske plan vil blive hørt separat. 

Der er udarbejdet et udkast af miljøkonsekvensrapporten af planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre. 

Høringsmaterialet findes nedenfor:

Bemærkninger til planen/ projektet

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til  miljøkonsekvensrapporten kan I sende dem til espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2025-12821 senest den 11. juli 2025.

Styrelsen for Grøn Arelaomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt.

Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.