Kort om planen:
Iflg. vandressourcelovens § 83 (WHG) skal den ansvarlig myndighed offentliggøre "tidsplan og arbejdsprogram", de vigtige spørgsmål om vandforvaltning og "udkast til forvaltningsplanerne"
Høringsmaterialet findes nedenfor:
- Høringsrapport for tidsplan og arbejdsprogram for FGE Eider
- Høringsrapport for tidsplan og arbejdsprogram for Sclei og Trave
- Vigtige spørgsmål vedr. vandforvaltning i vandløbsdistriktet for Eider
- Vigtige spørgsmål vedr. vandforvaltning i vandløbsdistriktet for Schlei og Trave
Udkast til plan kan desuden ses på følgende hjemmeside:
https://www.fgg-elbe.de/wichtige-fragen-der-gewaesserbewirtschaftung-2025.html
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger kan I sende dem til espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2025-2601 senest den 19. juni 2025.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø´s opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne