Kort om projektet
I overensstemmelse med art. 3 i Espoo-konventionen underrettede den Svenske Miljøstyrelse den 12. november 2021 danske og norske myndigheder om planerne for projektet havvindmøllepark Västvind.
Projektområdet er beliggende i søterritoriet inden for Kungälvs og Öckerös kommuner og i den svenske økonomiske zone. Projektområdet er ca. 130 km2 og består af åbent hav med en vanddybde mellem 30 og 100 meter. Inden for parkens projektområde er der planlagt op til maks 50 vindmøller med en samlet højde på maks. 320 meter over havets overflade og en maksimal installeret effekt på cirka 1000 MW. Da projektområdet også ligger inden for søterritoret, er det også påkrævet tilladelse i henhold til lov om kontinentalsoklen.
Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport af planen/projektet som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre.
Høringsmateriale findes nedenfor:
Bemærkninger til projektet
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten kan I sende dem til espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2021- 63346 senest den 25. februar 2025.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne