Kort om planen:
I overensstemmelse med Rådets direktiv 2011/70/EURATOM skal hver medlemsstat revidere og opdatere sit nationale program mindst hvert tiende år. Det første hollandske nationale program blev offentliggjort i 2016 og beskriver politikken for den nuværende og fremtidige håndtering af radioaktivt affald og brugt brændstof. Det hollandske nationale program skal være opdateret senest i 2025. Til Opdateringen af det hollandske nationale program blev der udført en strategisk miljøvurdering (SEA)
Grænseoverskridende påvirkninger:
Holland grænser op til Tyskland langs den østlige grænse og Belgien langs den sydlige grænse. Holland deler også en maritim grænse med Det Forenede Kongerige i Nordsøen, foruden maritime grænser med Tyskland og Belgien. Disse maritime grænser er fastlagt i traktater mellem landene. Derudover kan der også forekomme direkte grænseoverskridende påvirkninger med Frankrig, da det nationale program for radioaktivt affald dækker transport af brugt nukleart brændsel fra Holland til Frankrig med tog.
Derfor er potentielle grænseoverskridende kumulative virkninger af den foreslåede NPRA eller alternativ 1 og 2 på disse lande blevet fastlagt under hensyntagen til de 11 VVM - temaer.
Under rutineoperationer forventes det ikke, at der vil være væsentlige radioaktive emissioner til luft, jord eller vand som følge af den foreslåede NPRA eller alternativerne, og der forventes derfor ingen grænseoverskridende effekter til nabolandene.
Høringsmaterialet findes nedenfor
- SEA Miljørapport (på engelsk)
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til det hollandske nationale program for radioaktivt affald og brugt brændstof med tilhørende miljøkonsekvensrapporten kan I sende dem til Espoo@sgav.dk med angivelse af journalnummer: 2022-64015 senest den 21. marts 2025.
Styrelsen for Grøn Arelaomlægning og Vandmiljøs opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt.
Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne