Miljøstyrelsen har afgjort, at Energinet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for kabellægning og demontering af luftledning og master mellem Stasevang og Teglstrupgård højspændingsstationer. Projektet er beliggende i Fredensborg, Hørsholm og Helsingør kommune.
Projektet omfatter Kabellægning af 132 kV kabler og efterfølgende demontering af luftledning og master mellem Stasevang og Teglstrupgård højspændingsstationer, samt mindre arbejde på højspændingsstationerne.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Al relevant sagsmateriale kan tilgås nedenfor.
Sagen har journal nr. 2021 - 36899
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 20. november 2024.