Høring af udkast til § 25 Tilladelse for landanlæg til Lillebælt Syd havvindmøllepark

J. nr. 2022-22246 Miljøstyrelsen har d. 1. marts 2024 offentliggjort miljøkonsekvensrapport samt udkast til §25-tilladelse efter miljøvurderingsloven for Landanlæg til Lillebælt Syd havvindmøllepark. Landanlægget til Lillebælt Syd havvindmøllepark omfatter 1 transformerstation og 2 højspændingsstationer ved henholdsvis Lavensby Strand, Danfoss og Gyden, samt et kabelanlæg imellem disse.

§ 25-tilladelsen inkl. bilag kan ses her på siden eller fås ved henvendelse til MST via mail: mst@mst.dk, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.


- Udkast til § 25-tilladelse
- Miljøkonsekvensrapport
- Bilag A – Visualiseringer
- Bilag B – Naturkortlægning
- Bilag C – Kortlægning af yngle- og rasteområder for padder


Materialet er offentligt fremlagt i 8 uger. Miljøstyrelsens afgørelser annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Materialet kan ses samme sted eller fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen på tlf. 72 54 40 00.

Henvendelse

Indsigelser og bemærkninger til materialet, kan sendes til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, eller på e-mail til mst@mst.dk med angivelse af journalnummer 2022 - 22246. Indsigelser og bemærkninger skal være Miljøstyrelsen i hænde senest den 26. april 2024 for at indgå i den endelige vurdering af, om projektet kan gennemføres. Der kan ligeledes findes
informationer om projektet på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/rignatur/miljoevurdering/igangvaerende-miljoevurderinger/landanlaeg-for-lillebaelt-sydhavvindmoellepark

Som et led i offentliggørelsen inviterer Lillebælt vind til offentligt møde om projektet. Miljøstyrelsen vil være til stede på mødet, som finder sted:
Tirsdag den 12. marts 2024 fra kl. 18.00 til 21.00 på Hotel Sønderborg Strand, Strandvej 1, 6400 Sønderborg


Den videre proces


Når den offentlige høring er afsluttet, vil de indkomne forslag, indsigelser og bemærkninger
blive behandlet af Miljøstyrelsen. Herefter beslutter Miljøstyrelsen, om der kan meddeles
tilladelse til projektet. Resultatet af høringen vil fremgå af afgørelsen

Miljøstyrelsen offentliggør evt. en tilladelse til projektet i form af §25-tilladelse på www.mst.dk.


Afgørelsen vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen.