Kort om planen
I regionplanerne skal der inden ultimo 2027 mindst udlægges tre procent af landet i Schleswig Holstein som prioritetsområder til vindenergi. Der skal ikke fastlægges regionale eller kommunale mål for arealer iflg. § 3, stk. 2, sætning 1, nummer 2/sætning 2 (WindBG) i loven om forøgelsen og fremrykningen af udbygningen af vindenergianlæg på land (WindBG).
Ved udlægningen af prioritetsområder for vindenergi skal der således kunne installeres en ydelse på 15 Gigawatt inden 2030. Samtidig skal udbygningen af vindenergien fortsættes med hensyntagen til alle relevante anliggender iflg. kapitel 4.5.1 inklusive underkapitlerne til dette.
I havområdet skal der ikke udlægges nogen prioritetsområder til vindenergi.
Der er udarbejdet en miljørapport af planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.
Høringsmaterialet findes nedenfor:
- Udkast til delvis opdatering af landudviklingsplanen
- Bilag 1. Principper og målsætning
- Bilag 2 Kort
- Bilag 3 Miljørapport
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til udviklingsplan med tilhørende miljøvurdering kan I sende dem til espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2024-7750 senest den 6. september 2024
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne