Afgørelse om at ændring af eksisterende kompressorstation i Industriområde Vest i Bramming ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort at Evida A/S ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for projektet ”Ændring af eksisterende kompressorstation i Industriområde Vest, Bramming”. Projektet er beliggende i Esbjerg Kommune.

Projektet omfatter, at et ældre kompressoranlæg med to ABC-kompressorer med tilhørende kølere udskiftes med tre nye og mindre Fonovo-kompressorer med dertilhørende kølere. Det nye kompressoranlæg erstatter dermed det gamle, der som en del af projektet tages ned.

Afgørelsen om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.

Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

Journal nr.: 2023-55717

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning 

Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 19. juli 2024.