Udkast til § 25-tilladelsen inkl. bilag, samt miljøkonsekvensrapporten inkl. bilag, kan ses her på siden eller fås ved henvendelse til MST via mail: mst@mst.dk, som også kan give yderligere oplysninger om projektet.
- Bygherres Miljøkonsekvensrapport for Landanlæg til Hesselø Havvindmøllepark (MKR)
- Bilag 1 til MKR - Projektbeskrivelse for landanlæg til Hesselø Havvindmøllepark
- Bilag 2 til MKR - Beplantningsplan Hovegård Højspændingsstation
- Bilag 3 til MKR - Kommuneplanrammer
- Bilag 4 til MKR - Lokalplaner
- Bilag 5 til MKR - Baggrundsrapport støj
- Bilag 6 til MKR - Beskyttet natur
- Bilag 7 til MKR - Lokaliteter
- Bilag 8 til MKR - Notat vedr flagermus ved Hovegaard
- Bilag 9 til MKR - Skov
- Bilag 10 til MKR - Lavbund
- Bilag 11 til MKR - Økologiske forbindelse og naturbeskyttelsesområde
- Bilag 12 til MKR - Naturhensyn
- Bilag 13 til MKR - Natura 2000-områder
- Bilag 14 til MKR - Overfladevand
- Bilag 18 til MKR - Kulturarv
- Hesselø - Ikke-teknisk resumé
Materialet er offentligt fremlagt i perioden fra den 4. juli 2024 til den 12. september 2024.
I forbindelse med høring i 2. offentlighedsfase over projektet Landanlæg til Hesselø Havvindmøllepark, sendes følgende afgørelser i høring sammen med udkast til §25-tilladelse med tilhørende miljøkonsekvensrapport inkl. bilag:
- Bilag 3 til § 25-tilladelse - Udkast til afgørelse om fravigelse efter Habitatbekendtgørelsens § 11 for Landanlæg for Hesselø Havvindmøllepark på særlige vilkår fsa. kompenserende foranstaltninger for indvirkninger på yngle- og rasteområder for flagermus (),
- Bilag 4 til § 25-tilladelse -Udkast til afgørelse om dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen[1] §§ 10, 11 og 14, jf. §§ 12 og 19 til flytning af individer af arten stor vandsalamander (Triturus cristatus), spidssnudet frø (Rana arvalis) og løgfrø (Pelobates fuscus) samt nationalt fredede arter; grøn frø (Pelophylax esculentus), og
- Bilag 2 til § 25-tilladelse - Udkast til afgørelse om undtagelse efter miljøvurderingslovens § 4, stk. 4 til at undtage det samlede projekt Hesselø Havvindmøllepark fra kravet i miljøvurderingslovens § 15, stk. 1, om at det samlede projekt skal have en miljøvurderingstilladelse, før projektet kan påbegyndes.
Miljøstyrelsens afgørelser annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Materialet kan ses samme sted eller fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen på tlf. 72 54 40 00.
Henvendelse
Indsigelser og bemærkninger til materialet, kan sendes til Miljøstyrelsen, Tolderlundsvej 5, eller på e-mail til mst@mst.dk med angivelse af journalnummer 2020-53669.
Indsigelser og bemærkninger skal være skriftlige og være Miljøstyrelsen i hænde senest den 12. september 2024 for at indgå i den endelige vurdering af, om projektet kan gennemføres.
Der kan ligeledes findes informationer om projektet på Miljøstyrelsens hjemmeside: https://mst.dk/erhverv/rig-natur/miljoevurdering/igangvaerende-miljoevurderinger/
Borgermøde
Energinet inviterer i forbindelse med høringen til borgermøder den 13. august 2024 (fokus udbygning Hovegård transformerstation) og 14. august 2024 (hele projektet), hvor du har mulighed for at komme og høre nærmere om projektet og stille spørgsmål. Læs mere på Energinets hjemmeside www.energinet.dk/hesselø
Du kan tilmelde dig borgermøderne via nedenstående links.
- Tilmelding 13. august 2024 kl.18:30-21:00, Bryggeri Skovlyst, Værløse (Fokus Hovegård transformerstation)
- Tilmelding 14. august 2024 kl. 16:30-19:00, Gribskov Kultursal, Helsinge
Landsplandirektiv og tilhørende miljørapport
Parallelt med miljøvurdering af projektet har Plan- og Landdistriktsstyrelsen udarbejdet et forslag til landsplandirektiv. Forslag til landsplandirektiv skal udgøre plangrundlag for de to højspændingsstationer i hhv. Egedal Kommune og Gribskov Kommune, der forudsætter planlægning efter planloven. Samtidig med
nærværende høring over bygherres miljøkonsekvensrapport samt Miljøstyrelsens udkast til § 25-tilladelse forløber høring over Plan- og Landdistriktsstyrelsens landsplandirektiv for hhv. Hovegård og Bavnebakke Højspændingsstation.
Denne høring kan ses på høringsportalen: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/68899
Høringssvar til landsplandirektivet skal sendes til hoeringplan@plst.dk med angivelse af sagsnummer 2024-2666.
Den videre proces
Når den offentlige høring er afsluttet, vil de indkomne forslag, indsigelser og bemærkninger blive behandlet af Miljøstyrelsen. Herefter beslutter Miljøstyrelsen, om der kan meddeles tilladelse til projektet. Resultatet af høringen vil fremgå af afgørelsen.
Miljøstyrelsen offentliggør evt. en tilladelse til projektet i form af § 25-tilladelse på mst.dk.
Afgørelsen vil kunne påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagevejledning vil fremgå af afgørelsen.