Kort om planen
Det tyske forbundskontor for søfart og hydrografi undersøger, om arealerne N-9.5 og N-12.5 i den tyske eksklusive økonomiske zone i Nordsøen er egnede til opførelse og drift af vindenergianlæg til havs i overensstemmelse med § 10, stk. 2 i lov om offshore-vindenergi. Der foretages en strategisk miljøvurdering som led i proceduren for egnethedsundersøgelse.
Arealerne, hvis egnethed med henblik på opførsel og drift af offshorevindkraftanlæg kontrolleres er fastlagt i arealudviklingsplanen.
Areal N-9.5 ligger 70 kilometer fra den danske eksklusive økonomiske zone, og areal N-12.5 ligger knap 20 kilometer fra den danske eksklusive økonomiske zone.
Der er udarbejdet et udkast til undersøgelsesramme for arealerne, som beskiver, hvad miljørapporten for planen skal indeholde.
Høringsmaterialet findes nedenfor:
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til udkastet for undersøgelsesrammen samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast for undersøgelsesrammen for planen kan I sende dem til med angivelse af journalnummer: 2024-100631 senest den 30. januar 2025.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne