Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har afgjort, at Naturstyrelsen ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for genetablering af naturlig hydrologi på Naturstyrelsens arealer Øster Borregårdsskov. Projektet er beliggende i Bornholms Regionskommune.
Projektet omfatter tilkastning af grøfter med en samlet længde på ca. 211 meter, med det formål, at sikre en mere hensigtsmæssig og naturlig hydrologi i urørt skov.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21.
Al relevant sagsmateriale kan tilgås nedenfor:
- Afgørelse
- Bilag 1 Bygherres ansøgning
- Bilag 2 Projektbeskrivelse
- Bilag 3 Oversigtskort
- Bilag 4 Kortbilag
- Bilag 5 Supplerende oplysninger
Journalnr. 2024-28394
Offentliggørelse
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.SGAV.dk. Vi gør opmærksomhed på, at der er åbenhed i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget seneste fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 9. januar 2025