Kort om planen
I forlængelse af den tidligere offentlige høring, der har fundet sted til dato med hensyn til udkastet til South Coast DMAP i løbet af den 3. maj til den 14. juni 2024, mener den irske minister, at for fuldstændighedens skyld er en yderligere offentlig høring passende med hensyn til dokumentet med titlen "Wookbook 1-Draft Environmental Data Log.
Ydereliger detaljer vedrørende dataloggen og denne yderligere offentlige høringsperiode findes i afsnit 4 i den opdaterede erklæring om offentlig deltagelse.
Høringsmaterialet findes nedenfor:
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til høringsmaterialet samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til den supplerende høring vedr. South Coast Maritime område kan I sende dem til espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2024-33776 senest den 29. august 2024.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.