Kort om planen
Notifikationen omhandler en egnethedsundersøgelse af arealerne N-10.1 og N-10.2, til opførelse og drift af offshore-vindkraftanlæg i den tyske del af Nordsøen. En strategisk miljøvurdering udføres som en del af egnethedsundersøgelsen.
De to arealer N-10.1 og N-10.2 ligger i den tyske eksklusive økonomiske zone i Nordsøen. Den sydvestlige kant af arealerne N-10.1 og N-10.2 ligger i en afstand af mindst 35 kilometer fra den hollandske eksklusive økonomiske zone. Afstanden fra den nordøstlige kant af areal N-10.1 til den danske eksklusive økonomiske zone er mindst 80 km. Ifølge resultaterne af den foreløbige vurdering forventes projekterne ikke at have væsentlige grænseoverskridende miljøpåvirkninger.
Der er udarbejdet et udkast til miljørapport for planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.
Høringsmaterialet findes nedenfor:
- Notifikationsbrev, Arealerne N-10.1 og N-10.2
- Udkast, Egnethedsundersøgelse af arealerne N-10.1 og N-10.2
- Udkast, Lovforslag, Arealerne N-10.1 og N-10.2
- Udkast, Miljørapport, Arealerne N-10.1 og N-10.2
Det komplette høringsmateriale (på tysk) kan desuden ses på følgende hjemmeside:
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til høringsmaterialet kan I sende dem til espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2024 – 57333 senest den 7. oktober 2024.
Bemærk i øvrigt, at der afholdes virtuelt høringsmøde på tysk d. 30. oktober 2024, se nærmere i vedlagte Notifikationsbrev.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.