Espoo - Høring om plan for projekt Area O-2.2 (Baltic Sea OWF O-2.2) Tyskland

Miljøstyrelsen har som myndighed for Espoo-konventionen* modtaget høring om plan for projekt Area O-2.2 Danmark modtager informationen, da planen/projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Kort om projektet

Baltic Sea OFW O-2.2 GmbH, Frankfurt har til hensigt at realisere projektets opførelse og drift af en offshore vindmøllepark på ca. 48 - 70 vindmøller på havet i området O-2.2 i Forbundsrepublikken Tysklands eksklusive økonomiske zone.

Projekt O-2.2 ligger i den tyske EØZ i Østersøen ca. 24 km / 13 sømil nordøst for øen Rugen. 

Den korteste afstand fra det nordligste punkt i område O-2.2 og grænsen til den danske EEZ er ca. 10 km.

Der er udarbejdet en med meddelelsesformular af projektet, som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre. 

Høringsmaterialet findes nedenfor:

Bemærkninger til planen/ projektet

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til  planen for projekt O-2.2 kan I sende dem til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2024-28505- senest den 14. maj 2024.

Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.