Espoo - Sverige - Notifikation om de svenske havområdeplaner og den strategiske miljøvurdering

Miljøstyrelsen har som myndighed for Espoo-konventionen* modtaget notifikation om den Svenske havområdeplan og den strategiske miljøvurdering Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Kort om planen

Den svenske miljøstyrelse (SEPA) er den ansvarlige myndighed for opfyldelse af forpligtelser til miljøkonsekvensvurderingen i en grænseoverskridende sammenhæng i Sverige i henhold til miljøvurderingsforordningen.

Baggrund for og tidsramme for planlægningsprocessen.

Den svenske regering vedtog de første havplaner for Den Botniske Bugt, Østersøen og Skagerrak/Kattegat den 10. feb. 2022. Planerne er tilgængelig på engelsk på:

https://www.havochvatten.se/en/our- organisation/publications/swam-publications/2023-05-31-marine-spatial--plans.html

En tidlig grænseoverskridende anmeldelse i SEA-omfangsfasen blev afholdt fra 1. dec. 2022 til 28. feb. 2023

Der er udarbejdet en miljørapport af planen/projektet som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.

Høringsmaterialet findes nedenfor:

- Forslag til ændrede havplaner (Svensk version)

- Forslag til ændrede havplaner (Eng. version)

- Miljørapport (Svensk version)

- Miljørapport (Engelsk version)

Der vil blive afholdt et onlinemøde d. 20. december 2023 kl. 13.00 - 15.00 for Espoo-kontakter og MSP-embedsmænd, hvor den svenske myndighed for hav- og vandforvaltning vil præsentere planforslaget og konsekvensanalysen, der giver mulighed for spørgsmål. Tilmelding til mødet er seneste den 18. december 2023 via nedenstående link

https://www.havochvatten.se/planering-forvaltning-och-samverkan/havsplanering/samrad-om-forslag-till-andrade-havsplaner/samradsmoten/welcome-to-a-espoo-consultation-meeting.html

Bemærkninger til planen

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til  de svenske havområdeplaner med tilhørende miljøvurdering kan I sende dem til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2022-88979 senest den 19. februar 2024.

Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.