Kort om projektet
VVM-procedurerne, herunder grænseoverskridende VVM-procedurer i overensstemmelse med artikel 3 i konventionen om vurdering af virkninger på miljøet i grænseoverskridende sammenhæng (Espoo-konventionen), fandt sted i 2008-2009 og i 2013-2014.
Ansøgningen om anlægstilladelse er iværksat ved skriftlig ansøgning den 30 juni 2015. Ved brev af 23. maj 2022 meddelte ansøger, at man ville annullere anlægstilladelsesansøgning, fordi ansøger har annulleret ansøgningen.
Den finske regering har udfærdiget en afgørelse om bortfald af behandlingen af en byggetilladelse til Hanhikivi Kernekraftværk.
Denne forefindes ved klik på dette link:
- Afgørelse om bortfald af behandlingen af byggetilladelse
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne