Espoo - Notifikation om plan for opførelse og drift af havvindmølleparken "OWP N-3.8" i Tyskland

Miljøstyrelsen har som myndighed for Espoo-konventionen* modtaget notifikation om OWP N-3.8 projekt. Danmark modtager informationen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Kort om projektet

I den tyske eksklusive økonomiske zone (AWZ) i Nordsøen planlægger RWE Renewables Offshore Development Two GmbH opførelsen af offshore-vindmøllepark (OWP) ”N-3.8”. Det ansøgte projekt omfatter opførelsen af 30 offshore-vindenergianlæg (OWEA, nominel effekt 15 MW), inkl. Tilhørende indretninger (intern kabling og en transformerplatform). Projektområdet (samlet areal ekskl. Sikkerhedszone: 23 km), som er opdelt i to delarealer, ligger inden for arealet N-3, ca 36 km fra øerne Norderney og juist og ca. 44 km fra øerne Borkum og Langeoog. Vanddybden i projektområdet ligger mellem 29 og 33 m. Selve bygningen er planlagt til 2. kvartal 2025 og det forventes at tages i drift i 3. kvartal 2026.

Der er udarbejdet en miljøkonsekvensrapport af projektet som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre.

 

Høringsmaterialet findes nedenfor:

 

Udkast til plan med Miljøkonsekvensrapporten for projektet kan desuden ses på følgende hjemmeside:

 

 

Bemærkninger til projektet

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til OWP N-3.8 med tilhørende miljøkonsekvensrapporten kan I sende dem til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2022-14346 senest den 24. august 2023.

Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne