Espoo - Notifikation om bekendtgørelse af regionalplaneren I, II og III i Schleswig-Holstein - Tyskland 20-07-2023

Miljøstyrelsen har som myndighed for Espoo-konventionen* modtaget notifikation om bekendtgørelse af regionalplanerne I, II og III i Schleswig-Holstein – Tyskland. Danmark modtager informationen, da planen kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.

Kort om planen

Iflg. Landsplanloven (Raumordnungsgesetz des Bundes, ROG) er delstaterne forpligtet til at opstille regionalplaner for deres delområder (ROG §13, stk 1). De skal udvikles i henhold til LaplaG §9 i Delstatsudviklingsplanen og tilpasses til denne inden for kort tid. Delstatsudviklingsplanen Schleswig-Holstein er fremskrevet, og er trådt i kraft den 17-12-2021. Det består således af en forpligtigelse til at tilpasse regionalplanerne til fremskrivningen. Med opstillingen af regionalplanerne for Planlægningsrum I til III skal de givne endnu gyldige regionalplaner erstattes for 

de tidligere Planlægningsrum I til V, og den tilstræbte rumlige udvikling i Schleswig-Holstein skal fastlægges for de næste 15 år fra ikrafttræden af de nye regionalplaner.

Planlægningsrum I omfatter den amtsfrie Flensburg by samt amterne Nordfriesland og Schleswig-Flensburg

Planlægningsrum II omfatter de amtsfrie byer Kiel og Neumünster samt amterne Plön og Rendsburg-Eckenförde.

Planlægningsrum III omfatter den amtsfrie by Lübeck samt amterne Dithmarschen, Hertugdømmet Lauenburg, Ostholstein, Pinneberg, Segelberg, Steinburg und Stormarn

 

Der er udarbejdet en miljørapport af planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.

 

Høringsmaterialet findes nedenfor:

Udkast til plan med Miljørapporten m.m. for projektet kan desuden ses på følgende hjemmeside:

www.bolapla-sh.de

Bemærkninger til planen

Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til  ”bekendtgørelse for regionalplan I, II og III” med tilhørende miljørapport kan I sende dem til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2022-18076 senest den 8. november 2023

Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).