Danmark modtager informationen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger, og derfor gennemføres en høring af den danske offentlighed, danske myndigheder og danske interesseorganisationer.
Kort om projektet
Det planlagte byggeri af havvindmølleparken 44.E.1, for hvilke der udføres en miljøkonsekvensvurdering i Republikken Polen.
Projektinformation:
Det planlagte projekt vil blive placeret i den centrale del af den sydlige Østersø, 5 km fra Stupsk Bank, i den polske eksklusive økonomiske zone (EEZ), ca. 47,85 km fra den polske kystlinje.
Den kommer til at bestå af opførelse og drift af havvindmølleparken (OWF), som vil omfatte op til 120 vindmøller med en samlet kapacitet på 1832 MW. Projektet vil også omfatte teknisk, opmåling og servicering af infrastruktur, samt op til 315 km af interne strøm- og telekommunikationskabler. Alt projektareal bliver 121,3 km2.
Det planlagte projekt vil blive placeret ca. 38,7 km fra den svenske EEz og ca. 9,7 fra den danske EØZ.
Der er udarbejdet en informationsdokumentation som beskriver, hvad miljørapporten for projektet skal indeholde.
Høringsmaterialet findes nedenfor:
- Informationsdokumentation for projektet
Bemærkninger til projektet
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til Havvindmøllepark 44.E.1 kan I sende dem til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2023-71738 senest den 5. oktober 2023.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 1976 af 27. oktober 2021 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne