Miljøstyrelsen har den 28. april 2021 modtaget Energinets ansøgning om projektet.
Det ansøgte projekt omfatter demontering af eksisterende 150 kV luftledning (25 km) og etablering af kabelanlæg (29 km) fra Ribe til Lykkegård højspændingsstation samt ombygning af Lykkegård højspændingsstation. På Lykkegård højspændingsstation skal der udføres en række ændringer for at det nye kabelanlæg kan tilsluttes nettet og den eksisterende luftledning kan demonteres og fjernes. Endvidere fjernes to nedgravede kabelanlæg ved Gredstedbro (ca. 2,4 km). Der vil ikke ske en udbygning af Ribe station som en del af projektet.
Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:
- § 21-Afgørelse for Ribe Lykkegård
- Bilag 1: Bygherres ansøgning
- Bilag 2: Bygherres projektbeskrivelse
- Bilag 3: Kortbilag
- Bilag 4: Bygherres Natura 2000-væsentlighedsvurdering
- Bilag 5: Bygherres besvarelse af generelle spørgsmål
- Bilag 6: Bygherres supplerende oplysninger med relevans for afgørelsen
- Bilag 7: Bygherres beredskabsplan for et blow-out
- Bilag 8: Partshøringsnotat
Journal nr.: 2021-19165
Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.
Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 7. december 2022.