De tyske forbundsmyndigheder for søfart og hydrografi (BSH) ønsker at opføre op mod 16 vindmøller samt en transformer station, området er tidligere blevet undersøgt og vurderet egnet til opførslen af vindmøller i overensstemmelse med § 10, stk. 2, og §12, stk. 5, i Wind Energy at Sea Act (WindSeG).
Der er udarbejdet et scoping dokument forud for iværksættelsen af den videre proces
Høringsmaterialet findes nedenfor:
Bemærkninger til planen
Myndigheder, interesseorganisationer og offentligheden har mulighed for at komme med bemærkninger til miljørapporten/miljøkonsekvensrapporten samt planlagte foranstaltninger for at reducere eller fjerne potentielle grænseoverskridende virkninger på miljøet.
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til planen med tilhørende miljøvurdering/miljøkonsekvensrapporten kan I sende dem til med angivelse af journalnummer: 2022 - 14343 senest den 24.03.2022.
Miljøstyrelsen vil herefter videresende bemærkningerne til de tyske myndigheder.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed er: at orientere om miljøvurderinger af konkrete grænseoverskridende planer/projekter, vejlede om deltagelse, at videreformidle høringssvar/klager fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til oprindelseslandet samt at sikre Espoo-processen forløber korrekt, Orienteringen sker efter § 38 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 26. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne