Afgørelse om at opførelse af en radarmast til Vesterhav Nord Havmøllepark ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort, at Vattenfall Vindkraft A/S ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for et projekt, som omhandler opførelse af en radarmast til Vesterhav Nord Havmøllepark i Lemvig Kommune. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 31. maj 2021. Angiv j.nr. 2019-6632.

Afgørelsen om at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, er truffet på baggrund af en screening efter miljøvurderingslovens § 21. Al relevant materiale kan tilgås nedenfor:

 - Afgørelse

- Ansøgning

- Bilag til ansøgningen

- Lemvig Kommunes bemærkninger til ansøgningen

Offentliggørelse
Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Klagevejledning
Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen.