Kort om høringen
Som et led i godkendelsesproceduren for et 380 kV luftledningsprojekt fra Klixbüll til den danske grænse ved Sæd skal der gennemføres en offentlig høring i Tyskland. På grund af COVID-19 situationen gennemføres høringen som en on-line høring i stedet for det fysiske møde, som oprindeligt var planlagt. Danmark inviteres til at deltage i høringen, da projektet kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger. Du kan finde mere information i nedenstående høringsmateriale:
Svar på tidligere bemærkninger fra de danske myndigheder
Du kan desuden finde mere information om projektet og den videre proces på de tyske myndigheders hjemmeside her: www.schleswig-holstein.de/afpe
Bemærkninger
Hvis du har bemærkninger til projektet skal de være Miljøstyrelsen i hænde senest den 1. september 2021.
Bemærkninger skal sendes til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2020-62976.
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed i den konkrete sag er at sikre, at Espoo-processen forløber korrekt og at videreformidle høringssvar fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til de tyske myndigheder. Orienteringen sker efter § 38. stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 26. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne