Havmølleparken er planlagt etableret i Kattegat sydøst for Anholt, og projektområdet grænser direkte op til Danmarks eksklusive økonomiske zone. Projektet er beskrevet i vedhæftede materiale. OX2 AB planlægger at etablere en havmøllepark i Kattegat i Sveriges eksklusive økonomiske zone ud for Hallands kyst. Vindmølleparken er kaldet Galatea-Galene og består af to delområder. Området vurderes at have gunstige betingelser for etablering af vindkraft. Galatea-delområdet ligger ca. 30 kilometer vest for Falkenberg, dette er omkring 17 km fra den danske ø Anholt, mens Jylland og Sjælland er omkring henholdsvis 70 og 62 km væk. Galatea grænser op til de svenske Natura 2000 områder i Stora Middelgrund og Röde bank i syd samt Lilla Middelgrund i nord. Underområdet Galene ligger ca. 20 kilometer vest for Varberg, og er omkring 30 og 45 km fra henholdsvis de danske øer Anholt og Læsø, mens Jylland ligger ca. 80 km væk. Syd for Galene er det svenske Natura 2000 område i Lilla Middelgrund, mens mod nord ligger Galene ved siden af den svenske Natura 2000 område af Fladen.
Projektet er beskrevet i materialet nedenfor:
Notification Espoo convention Galatea_Galene (English translation) 2020-09-15
Underrättelse Esbokonventionen Galatea_Galene 2020-09-15
Hvis I har bemærkninger til indholdet af afgrænsningen for miljøkonsekvensrapporten eller ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen vedrørende de grænseoverskridende påvirkninger for projektet, skal ønske om deltagelse/bemærkninger være Miljøstyrelsen i hænde senest den 30. oktober 2020.
Henvendelser skal sendes til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2020-54997
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed i den konkrete sag er at sikre, at Espoo-processen forløber korrekt og at videreformidle høringssvar fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til de svenske myndigheder. Orienteringen sker efter § 38. stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2019 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
[1] Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.