Første ansøgning til projektet blev modtaget i august 2008 og DK blev underrettet i 2011. Der blev udarbejdet miljøvurdering og gennemført høring i 2013. De tyske myndigheder har modtaget en ansøgning om fortsættelse af godkendelsesproceduren for havvindmølleprojektet, og da der er sket ændringer i projektet foretages nu en høring over ændringerne af projektet.
De tyske myndigheder har udarbejdet en miljøvurdering som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som projektet kan medføre.
Høringsmaterialet findes i nedenstående link:
Baltic Eagle_Cross-Border Effects_2020_11_06
Baltic Eagle_Explanatory report_Rev 7_2020-11-04
Baltic_Eagle_Non technical summary EIA report_2020_04_30
Høringsmaterialet kan desuden ses på BSH’s hjemmeside på tysk i perioden indtil 13. januar 2021:
Hvis I har bemærkninger til ændringerne til projektet med tilhørende miljøvurdering af de grænseoverskridende påvirkninger skal bemærkninger være Miljøstyrelsen i hænde senest den 3. februar 2021.
De Tyske myndigheder beder os gøre opmærksom på, at enhver, hvis interesser påvirkes af ændringerne i projektet kan indgive skriftlige indsigelser mod planen/projektet. Efter slutdatoen for indgivelse af indsigelser kan der ikke gøres indsigelser
Henvendelser skal sendes til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer:2020-70283
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed i den konkrete sag er at sikre, at Espoo-processen forløber korrekt og at videreformidle høringssvar fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til de tyske myndigheder. Orienteringen sker efter § 38. stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
* Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne