Kort om planen:
Arealudviklingsplanerne er det fremadskuende planlægningsinstrument, som koordinerer de mest forskellige anvendelsesinteresser inden for økonomi, videnskab og forskning, samt beskyttelseskrav.
Den maritime fysiske planlægning bevarer og udvikler havets anvendelsesmuligheder og kernefunktioner på en bæredygtig måde i europæisk sammenhæng. Den sikrer havets mange forskellige anvendelsesmuligheder og funktioner og udligner forskellige krav og interesser gennem omhyggelig afvejning af økologiske, økonomiske og sociale hensyn i overensstemmelse med bæredygtige udviklingsmål.
De tyske myndigheder har udarbejdet en miljøvurdering af planen som belyser de mulige grænseoverskridende miljøpåvirkninger, som planen kan medføre.
Høringsmaterialet findes i nedenstående link:
overblik over planen og processen
oversættelse af signaturforklaringer til kort
Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til udkast til revision af arealudviklingsplanerne med tilhørende miljøvurdering af de grænseoverskridende påvirkninger, skal ønske om deltagelse/bemærkninger være Miljøstyrelsen i hænde senest den 13. januar 2021.
Henvendelser skal sendes til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2019-8454
Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed i den konkrete sag er at sikre, at Espoo-processen forløber korrekt og at videreformidle høringssvar fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til de tyske myndigheder. Orienteringen sker efter § 38. stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
*Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne