Espoo - Livstidsforlængelse af Loviisa kernekraftværk i Finland

Det finske Miljøministerium har anmodet Miljøstyrelsen – som er den danske Espoo-myndighed* - om at gennemføre en høring af den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer om en kommende miljøvurdering af et projekt, der omhandler livstidsforlængelse af Loviisa kernekraftværk. Danmark informeres om projektet og miljøvurdering, da projektet potentielt kan medføre grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

Kort om projektet

Loviisa-kernekraftværk ligger i Finland på øen Hästholmen, ca. 100 km øst for Helsinki. Kernekraftværket består af to enheder, hvor Loviisa 1 har en produktionstilladelse, som udløber i 2027, og tilladelsen for Loviisa 2 udløber i 2030. Projektudvikleren ønsker at forlænge de to enheders levetid med hver 20 år ud over de eksisterende tilladelser. 

Projektet skal undergå en miljøvurderingsproces, og Miljøministeriet i Finland inviterer berørte parter til at bidrage med bemærkninger til indholdet af miljøkonsekvensrapporten.

Høringsmaterialet omfatter:

Høringsbrev (notifikation): VN_19135_2020-YM-2 Notification on LTE Loviisa npp 1009995_1_3-1.pdf

Miljøvurderingsprogram på engelsk: EIA Programme English.pdf

Resumé af miljøvurderingsprogram på dansk: Summary of the EIA Programme Danish.pdf

Yderligere oplysninger om projektet, offentlige møder og dokumenter kan findes på de finske myndigheders hjemmeside via dette link: https://tem.fi/en/loviisa-1-and-2-eia-programme 

Hvis I ønsker at deltage i miljøvurderingsprocessen eller har bemærkninger til de mulige grænseoverskridende påvirkninger for Loviisa-projektet, skal ønske om deltagelse/bemærkninger være Miljøstyrelsen i hænde senest den 22. oktober 2020.

Henvendelser skal sendes til Espoo@mst.dk med angivelse af journalnummer: 2020-42471

 

Miljøstyrelsens opgave som Espoo-myndighed i den konkrete sag er at sikre, at Espoo-processen forløber korrekt og at videreformidle høringssvar fra den danske offentlighed samt berørte myndigheder og interesseorganisationer til de finske myndigheder. Orienteringen sker efter § 38. stk. 5 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

 * Espoo konventionen: bekendtgørelse af konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne samt bekendtgørelse af protokol af 21. maj 2003 om strategisk miljøvurdering til konventionen af 25. februar 1991 om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.