Afgørelse om at kystbeskyttelse ved Lønstrup i 2019 ikke er omfattet af krav om miljøvurdering

Miljøstyrelsen har afgjort at Kystdirektoratet ikke skal udarbejde en miljøkonsekvensrapport for kystbeskyttelsesprojektet ved Lønstrup i 2019. Der skal fodres med 30.000 m3 sand, der indhentes fra et område lige syd for Hirtshals havn. Sandet transporteres via lastbil til stranden ved Lønstrup. En eventuel klage skal være modtaget senest fire uger efter offentliggørelsen af afgørelsen dvs. den 9. august 2019.

Afgørelsen om, at projektet ikke kræver udarbejdelse af en miljøkonsekvensrapport, som er en særlig vurdering af projektets virkninger på miljøet, er truffet fordi projektet ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet.

- Miljøstyrelsens screeningsafgørelse

- Miljøstyrelsens screeningsskema

- Ansøgning

- Kortbilag 1 projektområdet

- Kortbilag 2 indvindingsområdet

 

Offentliggørelse

Miljøstyrelsens afgørelse annonceres og offentliggøres udelukkende digitalt. Materialet kan tilgås på www.mst.dk. Vi gør opmærksom på, at der er åbenhed i Miljøstyrelsens sagsbehandling, og at henvendelser i miljøsager er omfattet af reglerne om aktindsigt. Offentligheden har adgang til sagens øvrige oplysninger med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

 

Klagevejledning

Klagevejledning fremgår af selve afgørelsen.